Nyheder
Om os
Velkommen til Læge Nicolai Fogh
Klinikken deltager aktivt i videreuddannelse af yngre læger.
Klinikken ligger centralt og tæt på Greve S-tog station. Der er gode parkeringsforhold og handicapvenlige forhold.
Klinikken har løbende åbent for tilgang af nye patienter - hold dig opdateret på Greve kommunes hjemmeside eller på borger.dk. Klinikken har ikke venteliste.
Videokonsultationer: Klinikken tilbyder visiteret videokonsultation. Ring op til os og få en tid.
For at kunne benytte dette tilbud skal enten:
1. Hente app'en "Min Læge" og logge ind med MitID
2. Tryk på "gå ind i det virtuelle venteværelse" og angiv årsag til din henvendelse (husk at acceptere brug af kamera og mikrofon).
eller
1. Efter aftale afvente tilsendt sms med link (husk at acceptere brug af kamera og mikrofon)
Klinikinformation
Ved anmodning om akuttid eller sygebesøg samme dag skal klinikken kontaktes i tidsrummet 08.30-10.00.
Tidsbestilling og fornyelse af recepter på fast medicin foregår mellem 10.15-12.00 og igen 13.00-14.00.
Al henvendelse ml. 08.30-12.00 og 13.00-14.00 vil blive besvaret af klinikpersonale.
Sekretariatet vil være lukket for fysisk fremmøde i tidsrummet 08.30 til 10.15. Dette for at telefonkøen kan afvikles hurtigst muligt og mest effektivt. Fysisk fremmøde i sekretariatet m.h.p. receptfornyelse, tidsbestilling og lignende venligst mellem 10.15-12.00 og 13.00-14.00.
Der er ikke åben telefontid med lægen om morgenen, men derimod tilbud om tilbageringningstid efter aftale med klinikpersonalet. Der er fastlagt ringetid hos lægen mellem 12.00 til 12.30, samt 15.00 til 15.30.
Klinikken holder lukket mellem kl. 12.00-13.00 alle dage.
Vær opmærksom på, at sekretariatet visse dage ved f.eks. ferie/kursus/sygdom kan have alternativ åbningstid.
Åbningstider
Fredage mellem 12.00 og 16.00 henvises til kollega i nærområdet i.h.t. vagtring. Telefonnummer til kollega vil altid fremgå tydeligt på både telefonsvarer, samt ved opslag på døre ind til klinikken.
Hvem er vi

Nicolai Fogh
Ejer af klinikken
Jeg er uddannet speciallæge i almen medicin i 2011. Min almen medicinske uddannelse er foregået på et bredt udsnit af forskellige afdelinger, bl.a. børneafdeling, gynækologisk afdeling og geriatrisk afdeling. Herudover har jeg almen medicinsk erfaring fra lægehuse i Greve, Hvalsø, Roskilde og Solrød Strand.
Jeg er medlem af Dansk Selskab for Almen Medicin, samt Praktiserende Lægers Organisation.
Jeg deltager løbende i kurser.
Privat er jeg gift med Pernille og har tre børn.

Charlotte Sidelmann
Lægesekretær
Charlotte er uddannet farmakonom og har i mange år arbejdet som lægesekretær i almene lægepraksis.
Privat har Charlotte 3 børn.

Zia Vive
Sygeplejerske
Zia er uddannet sygeplejerske i 1999 og har arbejdet i almene lægepraksis siden 2014.
Privat er Zia gift og har tre børn.

Rafal Yahya
Uddannelseslæge
Rafal er uddannet læge i 2023. Hun er uddannelseslæge i klinikken som led i hendes KBU (Klinisk Basis Uddannelse).
Rafal er ansat i klinikken fra 1. december 2023.
Rafal har det meste af 2024 været på barsel, men vender tilbage til klinikken igen i perioden 14. januar til 4. april 2025.
Inden Rafal tiltrådte i klinikken havde hun haft 6 måneders ansættelse på akutafdelingen på Køge Sygehus.
Privat er Rafal gift og har sammen med sin mand ét barn. Rafal bor i Skovlunde.
Lægevejen
Internetmodulet findes på www.lægevejen.dk eller "Min Læge" (app).
Her kan du skrive korte beskeder til os, booke tid til konsultation og/eller bestille fast medicin.
Lægevejen kan med fordel tilgås med MitID
Mails:
Beskeder til klinikken skal være kortfattede og med én simpel/konkret problemstilling.
Beskeder bliver besvaret af både læger og klinikpersonale.
Når du har skrevet til os vil du få en kvittering i din mailboks (du skal angive en e-mailadresse før det virker). Når vi svarer vil du modtage en ny mail, hvorefter du kan se beskeden på www.lægevejen.dk.
OBS. Der kan være op til 4 hverdages svartid, men vi forsøger altid at svare mails så hurtigt som muligt.
Tidsbestilling:
Du kan med fordel bestille tid over lægevejen.dk til almindelig konsultation ved læge. I forbindelse med børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser, samtaler og attestarbejde afsættes ofte ekstra tid og der henvises derfor til telefonisk kontakt.
Ved behov for tidsbestilling til konsultation ved sygeplejerske (blodprøver, INR, EKG, celleprøve, fjernelse af sting etc.) henvises til telefonisk kontakt.
Medicinbestilling:
Fast medicin kan med fordel bestilles over lægevejen.dk. Vær opmærksom på at der kan gå op til 4 hverdage før en bestilling er gennemført. Når du bestiller medicin får du besked i din mailboks - du vil kunne se en kvittering på www.lægevejen.dk hvor det vil fremgå hvilken medicin du har bestilt.
OBS. Sovepiller og anden vanedannende medicin (benzodiazepiner og morfinprodukter) kan ikke bestilles på lægevejen, men kræver lægekontakt ved konsultation.
Aflysning af tid:
Ved behov for aflysning af aftalt konsultation kan lægetider aflyses over lægevejen.dk, mens øvrige tider kun kan aflyses ved telefonisk kontakt.
Vi tilbyder
Private ydelser
Ydelse | Pris |
Frihåndsattest | 800 kr. |
Mulighedserklæring | 1000 kr. |
Kørekortsattest inkl. moms | 750 kr. |
Konsultationshonorar (Gr. 2) | 600 kr. |
Attestarbejde (pr. påbegyndt 15 min.) | 600 kr. |
Forsikringsattester ex. moms |
|
FP 220 | 2000 kr. |
FP 300 | 2000 kr. |
FP 350 | 2000 kr. |
FP 360 | 2000 kr. |
FP 401 | 2000 kr. |
FP 410 | 2000 kr. |
FP 420 | 2000 kr. |
FP 430 | 2000 kr. |
FP 440 | 2000 kr. |
FP 450 | 2000 kr. |
FP 460 | 2000 kr. |
FP 470 | 2000 kr. |
FP 480 | 2000 kr. |
FP 610 (A/B/C) | Aftalt takst |
HIV-antistoftest | 2000 kr. |
Vaccine | Varighed | Pris pr. stik |
Difteri-Stivkrampe (privat) | 10 år | 500 kr |
Prisliste på private ydelser
Pr. 16.11.2024
Klinikken modtager betaling via mobilepay på nr. 483800 og/eller kontanter.
CVR.: 34509166
Vaccinationskonsultation er privat. Pris 400,00 kr. pr. injektion (stik) uden vejledning.
I forbindelse med rejsevaccination laver vi recept på vacciner som afhentes på apoteket og medbringes til klinikken. Se de aktuelle dagspriser på www.medicin.dk
På www.ssi.dk eller Vaccineportalen kan du finde råd om, hvilke vacciner som er relevante og hvornår du skal have foretaget vaccination, samt læse om smittekilder, symptomer og behandlingsformer.
Behandlere
Søren Fangel
Vestergade 21, 1. sal.
4600 Køge
Tlf. 56 65 12 33
www.boernepraksis.dk
Hans Peter Jacobsen
Algade 10
4000 Roskilde
Tlf. 46 32 38 50
Reuma Klinik Roskilde
Støden 3, 2
4000 Roskilde
Tlf.: 46 35 45 15
John Larsen
Frydenhøj Allé 73, 1.
2670 Greve
Tlf. 43 90 90 25
Hudklinikken Karlslunde
Egedal 3
2690 Karlslunde
Tlf. 46 15 03 33
www.hudklinikken-karlslunde.dk
Flemming Sørensen
Skoleholmen 19-21
2670 Greve
Tlf. 43 60 19 80
www.flemso.dk
RosGyn v. Lise Schleiss
Algade 42, 1. sal.
4000 Roskilde
Tlf.: 46 36 15 85
Hovedstadens kvindeklinik v. Gitte Bennich
Kirkevej 1-3
2630 Taastrup
tlf.: 43 52 42 42
Stine Fürst
Slotsgade 9
4600 Køge
tlf.: 56 66 34 33
Kirurgisk klinik Solrød
Solrød Center 46A
2680 Solrød Strand
Tlf. 46 15 05 21
www.kirurgklinikken.dk
Kirurgisk klinik Køge
Brogade 7,2. sal
4600 Køge
tlf.: 56 66 17 66
Nørmark Privat hospital
Baldersbækvej 5
2635 Ishøj
Tlf. 36 49 87 00
Hanne Göte
Frederiksborggade 3
1360 Kbh.
tlf: 33 23 30 01
Øjenlæge Jair Nicolini
Hestetorvet 8
4000 Roskilde
Tlf.: 46 35 55 00
www.roskildeojenklinik.dk
Hundige Øjenklinik, Waves
Over Bølgen 2 A,
2670 Greve
Tlf 43 90 40 01
Hvidovre Øjenklinik -
Øjenlæge Peter Kofoed
Hvidovrevej 137, 1.tv 2650 Hvidovre
E-mail: kontakt@ojenlaegen.dk
Tidbestilling: 6915 0410
Lise Worsøe
Gyvelvej 2
2680 Solrød Strand
Tlf. 56 14 23 55
www.oerenaesehalsklinikken.dk
Pernille Jensen
Håndværkervænget 15
2670 Greve
Tlf. 43 90 15 99
A-fys
Langager 6
2680 Solrød
Tlf: 56 14 52 11
Fysiosyd
Over Bølgen 130
2670 Greve
Tlf. 43 90 20 04
kontakt@fysiosyd.dk
Mobil fysioterapi
Karlslunde Landevej 22A
2690 Karlslunde
Tlf. 22 90 22 88
Karlslunde Fysioterapi
Egedal 1 B, st. tv.
2690 Karlslunde
Tlf.: 46 15 14 78
Tune Fysioterapi
Tune Center 5 C
4030 Tune
Tlf. 46 13 71 01
obs: speciale i bækkenbund.
Ishøj Fysioterapi
Ishøj Nørregade 1. 6. sal
2535 Ishøj
tlf: 43 54 21 61
Lotte Gobert Fønss
Ræveholmsvej 57, 1.
2690 Karlslunde
Tlf.: 29 39 11 24
Karin Rasmussen
Nanortalikvej 26
4000 Roskilde
tlf: 21 66 44 80
Pia Damkier Hansen
Vandværksvej 1
2670 Greve
tlf.: 60 82 99 51
Uddannelseslæge
Hos Læge Nicolai Fogh er der ofte uddannelseslæger i længere eller kortere perioder. Nogle uddannelseslæger er på ophold i klinikken som led i deres uddannelse til praktiserende læge, mens andre er på ophold i klinikken som led i deres basisuddannelse (tidligere kendt som turnus).
De læger der uddanner sig til praktiserende læger kan være forskellige steder i deres specialisering:
Introduktionsstilling: introduktion til specialet almen medicin, varigheden i almen praksis er 6 måneder.
Hoveduddannelsen til praktiserende læge består af:
- fase 1: 6 måneder i almen praksis
- fase 2: 2½ år på 5 forskellige sygehusafdelinger med returdage til almen praksis ca. 1 dag pr. måned, samt 6 måneder i almen praksis
- fase 3: 12 måneder i almen praksis som afslutning på speciallægeuddannelsen
Uddannelsesprogram for uddannelseslæger
Region Sjælland
Læge Nicolai Fogh
Centerholmen 16, 3. sal.
2670 Greve
Den kliniske basisuddannelse består af to dele hvor første del er en sygehusansættelse, mens anden del gennemføres hos Læge Nicolai Fogh. Formålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge.
Hoveduddannelse til almen medicin består af en introduktionsstilling, efterfulgt af fase 1, 2 og 3. Alle læger, som ønsker at gennemgå en videreuddannelse til speciallæge, skal først have opnået en autorisation som læge og senere have tilladelse til selvstændigt virke.
Målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse (KBU), samt målbeskrivelsen for hoveduddannelsen beskriver de kompetencer, der skal være opnået ved afslutningen af uddannelsen. Målbeskrivelsen skal ledsages af dels uddannelsesprogrammet for læger i region Øst, samt af en individuel uddannelsesplan.
Generelle forhold og praktiske informationer i Region Øst findes på: www.laegeuddannelsen.dk
Her findes også navne på de til enhver tid fungerende praksisuddannelseskoordinatorer (”PUK”) og Yngre Almen Medicinske Uddannelseskoordinatorer (”DYNAMUer”).
Klinikken drives som solopraksis, men fra d. 27. november 2023 som samarbejdspraksis. Nicolai Fogh har været praktiserende læge siden 2012 og tutor for yngre kolleger ligeledes siden 2012. Seneste kursusopdatering som tutorlæge var i december 2022.
Arbejdsgang og arbejdstider:
Vi aftaler arbejdstiden individuelt, men om fredagen slutter vi oftest tidligt (klokken 13).
Ugeprogrammet fastlægges for den yngre læge så det passer med den overenskomstmæssige arbejdstid på 37 t/uge.
Klinikken har akut konsultation hver dag mellem klokken 11.00 og 12.00 (primært for akutte og nyopståede tilstande).
Herefter har vi planlagte patienter. Der afsættes som udgangspunkt minimum 15 min. pr. patient, men tilrettelægges individuelt alt efter kompetancer og erfaring.
Tiden fra klokken 12.00 til 13.00 bruges til afslutning af formiddagsprogram, samt frokost (12.30-13.00).
Personalemøder afholdes hver 14. dag mellem 13.00 og 13.30.
Der er struktureret supervision dagligt mellem 13.00 og 13.30, samt altid daglig behovsorienteret ad hoc supervision.
Klinikkens personale består af 1 sygeplejerske og 1 sekretær som begge er deltidsansatte.
Klinikken har Novax som journalsystem. Den yngre læge har egen computer med adgang til internet og hjælpeprogrammer, herunder Medibox. Den yngre læge har sit eget konsultationslokale.
Omkring introduktion:
Den yngre læge introduceres allerede inden ansættelsen for klinikken, idet vedkommende indbydes til gensidig præsentation forud for ansættelsen.
Der foreligger et vejledende introduktionsprogram som kan tilrettes individuelt hvis det er nødvendigt:
Dag 1 ved tutor:
Novax, MitID, arbejdstid, regninger, henvisninger, genvejstaster og fraser. Diagnosekodning af journalnotater
Dag 2 ved tutor, samt sygeplejerske/sekretær:
Akutkasse, positivlisten for medicin, laboratorium, webreq, urinprøver, blodsukker, CRP, mikrobiologiske prøver, patologiprøver, svampeskrab, afsendelser, samt vacciner inkl. procedure.
Dag 3 ved tutor, samt sygeplejerske/sekretær:
Hygiejne. Planlægning af deltagelse i LFU, kliniske kontroller hos sygeplejerske og diverse årskontroller.
Dag 4 ved tutor, samt sygeplejerske/sekretær:
Novax yderligere funktioner: E-mailsvar, lægebreve, henvisninger, indbakke, godkende korrespondancer og recepter samt telefon, evt. lægevagter etc.
Dag 5 tutor, samt sygeplejerske/sekretær:
Gennemgang af lager (i store træk), hvordan fungerer lagerstyring. Hvordan lægges dokumenter til scanning, regninger/bilag. Gennemgang af telefonsystem, planlægge tid for telefonpasning ect.
Introduktion til konsultationer:
De første dage planlægges ud fra den yngre læges tidligere erfaringer. Som udgangspunkt sidder den yngre læge hos tutor, siden byttes rolle og efterfølgende varetager den yngre læge selvstændige konsultationer. Til disse afsættes den nødvendige tid. Tidsbestilling til konsultationer påbegyndes efter første uge (men individualiseres m.h.t. afsat tid og antal). Den yngre læge kan til enhver tid søge hjælp hos tutor og kan udvælge interesseområder i forhold til sin uddannelsesplan.
Der tages hensyn til arten (sværhedsgraden) af konsultationerne, ikke kun i starten, men gennem hele forløbet (individualiseret). De første dage er den yngre læges kalender fri og uddannelseslægen sidder med hos tutor. Efter nogle få dage begynder den yngre læge selv at have selvstændige konsultationer. Ved evt. oplæring i telefonkonsultationer vil tutor i starten sidde ved siden af.
Den yngre læge deltager i sygebesøg, primært sammen med tutor, men også selvstændigt.
Introduktionssamtalen og de øvrige samtaler gennemføres efter de givne retningslinjer. Er der behov herfor gennemføres flere justeringssamtaler. Samtalerne foregår altid med tutor. Introduktionssamtalen afholdes med tutor inden for de første 14 dage og har en varighed af ca. 60 minutter.
Der er daglig supervision hvor bl.a. konsultationer gennemgås efter behov. Er der behov for mere indgående supervision (f.eks. ved samtaleterapi) gives den både før og efter konsultationen. Der undervises i løbet af ansættelsesperioden i udvalgte sygdomme, procedurer og praktiske forhold med relevans for klinikken og for almen praksis generelt.
Den yngre læge har mulighed for, efter aftale, at have enkelte dage uden for praksis (hos udvalgte speciallæger, fysioterapeut).
Den lægelige videreuddannelse for den yngre læge bygger på målbeskrivelser, som er specifikke for hvert enkelt uddannelseselement. Desuden skal der udarbejdes en individuel uddannelsesplan og det forventes, at den yngre læge selv medbringer udkast hertil til introduktionssamtalen. Den skal beskrive hvordan de enkelte mål kan opnås ud fra tidligere erfaringer, baggrund og læringsstil. Det forventes, at den yngre læge til hver af de formelle samtaler i løbet af opholdet medbringer en opdateret plan. Til gengæld lover tutor at leve op til målbeskrivelsernes krav om kompetencevurderinger.
Plan for kompetenceudvikling og kompetence godkendelse:
Kompetencemålene der skal vurderes og godkendes er anført i målbeskrivelsen og ved introduktionssamtalen med tutor fastsættes datoer for kompetencevurderinger for de enkelte mål.
Evaluering af den lægelige videreuddannelse inden afsluttende samtale:
Uddannelseslægernes evalueringer af praksis og de enkelte sygehusafdelinger foretages på www.uddannelseslæge.dk og følges af PUK og sygehusledelserne med henblik på optimering af uddannelsen.
Specialeselskabets hjemmeside: www.dsam.dk, www.fyam.dk
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk
Regionalt sekretariat for lægelig videreuddannelse: Videreuddannelsesregion Øst www.laegeuddannelsen.dk
Privatlivspolitik
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan ”Læge Nicolai Fogh”, Centerholmen 16, 3. sal, 2670 Greve, CVR 34509166 (herefter ”klinikken”) behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.
Behandling af oplysninger
I forbindelse med vores samtale, undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler klinikken som dataansvarlig en række personoplysninger om dig. Dette er klinikken forpligtet til efter autorisationslovens kap. 6 og journalføringsbekendtgørelsen.
Typer af oplysninger
Klinikken indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):
Almindelige kategorier af personoplysninger:
- Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer, køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse
Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):
- Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.
Formål
Klinikken behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig
- Udarbejdelse af lægeerklæringer
- Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
- Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier, herunder modtagelse og formidling af nødvendige patientoplysninger mellem sundhedspersoner, fx bookede aftaler, diagnoser og behandlingsplaner
- Afholdelse af videokonsultationer, hvis relevant
- Eventuel anvendelse af billedmateriale til diagnostik
- Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
- Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
- Rekvisition af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
- Afregningsformål
- Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
- Dokumentationspligt
- Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
- Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
- Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
- Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
- Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
- Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter
- Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning
Frivillighed
Når klinikken indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.
Kilder
I nogle tilfælde indsamler klinikken personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.
Videregivelse af personoplysninger
I det omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med modtagerne nævnt her nedenfor.
- Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner
- Der videregives oplysninger til RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser), Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen (medicin, vaccinationer, utilsigtede hændelser og dødsfald), politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning
- Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt
- Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne
- Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer
- Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via FMK
- Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
- I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber
Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger
Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:
- Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h)
- Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9
- I de tilfælde, hvor vi ikke er forpligtet til at behandle dine personoplysninger efter sundhedslovens kap. 9, indhentes og videregives dine personoplysninger alene til andre sundhedspersoner med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 42a – 42e
- Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om almen praksissundhedslovens §60
- Medicinordinationer på recepter samt vaccinationer sendes via IT-tjenesten FMK efter reglerne i sundhedslovens § 157 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3
- Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient
- Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a)
- Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43
- Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende reglerne i sundhedslovens § 45
Tilbagekaldelse af samtykke. Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse, der er baseret på samtykke.
Modtagere af personoplysninger, herunder databehandlere
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos følgende modtagere, herunder vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t.:
- NOVAX (systemhus)
- Ipnordic (ip-telefoni)
- KiAP (digitale forløbsplaner)
- Webreq og Webpatient (bestilling af laboratorieprøver og opbevaring af borgerens svar på spørgeskemaer).
Opbevaringsperiode
Klinikken opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de ovenfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15 pligt til at opbevare patientjournaler i minimum 10 år efter seneste optegnelse i patientjournalen. Der kan opstå tilfælde, hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.
Dine rettigheder
Du har ifølge databeskyttelseslovgivningen visse rettigheder, som vi er forpligtet til at oplyse dig om, herunder retten til indsigt i personoplysninger og i særlige tilfælde ret til at få ændret ukorrekte oplysninger, ret til at få slettet oplysninger, ret til at få begrænset oplysninger, ret til dataportabilitet samt ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne.
Vi skal dog gøre dig opmærksom på, at dine rettigheder er begrænset af den lovgivning, som gælder for praktiserende læger, herunder f.eks. journalføringsbekendtgørelsen, der i § 14 bestemmer, at der ikke må ske sletning i patientjournaler, men alene foretages rettelser / tilføjelser.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på følgende kontaktoplysninger:
Kontaktoplysninger på klinikken:
Læge Nicolai Fogh
Centerholmen 16, 3. sal.
2670 Greve
Danmark
Dato: 08.05.2024